I nutidens hurtige digitale verden overser vi ofte et væsentligt aspekt ved vores fysiske produkter: Emballagen. Mens vi har en tendens til at fokusere på den mekaniske konstruktion og design af selve produktet, så spiller emballagen af produkter, ikke mindst med elektronik ombord, en afgørende rolle på forskellige områder, fra beskyttelse til branding. Her har du en lille gennemgang:

1 – Produktbeskyttelse og holdbarhed

Udskæring i skum sikrer nem, og rigtig håndtering

Elektroniske enheder er ofte skrøbelige og følsomme over for miljøfaktorer som fugt, stød og statisk elektricitet. God emballage fungerer som et beskyttende skjold, der sikrer, at produktet når frem intakt og fuldt funktionelt. Uanset om det er en smartphone, en bærbar computer, eller en industriel pumpe, er emballagen designet til at minimere skader under forsendelse og håndtering. Kvalitetsmaterialer som skumindsatser, antistatiske indpakninger og stødabsorberende hulrum arbejder alle for at beskytte enheden. Og selvom antistatiske forhold er taget i betragtning i form af rette valg af poser og skumtyper, så er det ikke uvæsentligt at tænke ind f.eks. hvor man typisk tager fat i produktet, når det skal ud af emballagen. Selve denne proces kan endda i sig selv udgøre en fare i form af genereret statisk elektricitet!

2 – Bæredygtighed og miljøvenlige materialer

Beskyttende hjørne i pap fremfor plast

I en verden, der i stigende grad er bevidst om miljøpåvirkning, bliver bæredygtig emballage til elektronik vigtigere end nogensinde. Mange virksomheder reducerer plastikforbruget, og overgår til nedbrydelige materialer og/eller emballage, der let kan genbruges. Når forbrugerne ser miljøvenlig emballage, forstærker det mærkets forpligtelse til bæredygtighed og giver genklang hos miljøbevidste købere.

3 – Forbedret brugeroplevelse

Simpel “tear strip” som sikrer nem åbning uden værktøjer.

“Unboxing”, som det så smart betegnes, er blevet en central del af købsrejsen, og måske mest relevant i forbindelse med forbrugerkøb. Ikke desto mindre så giver det også god mening når det kommer sig til B2B, eftersom vi også agerer og reagerer følelsesmæssigt, uanset om det er en god eller dårlig oplevelse, som vi står med, når vi udpakker et produkt. Det kan lyde helt banalt, men tænk en gang, hvis en kirurg under en operation skal åbne en pakke med en steril probe, og denne pakke så driller, og folien ikke slipper? Upåagtet probens elektriske kvaliteter, så vil brugeren stå tilbage med en skidt oplevelse.

4 – Information og Emballagens anvendelse

Selvfølgelig, i selve købssituationen, så tjener emballagen som et “vindue” til brugeren, kort og godt: Hvad er der i kassen? Et billede og noget tekst som klart fortæller om emballagens indhold er i langt de fleste tilfælde et krav.

Men dertil kan man også overveje om kassen skal bruges som brugsvejledning, og der således kan laves piktogrammer, der illustrerer hvordan produktet anvendes, eller måske ikke må anvendes, ikke mindst når det kommer til den allerførste håndtering, når produktet forlader emballagen. Langt de fleste brugere har travlt med at taget produktet i anvendelse, og læser først manualen, når noget er gået galt. Således kan det være rigtig smart at have de rette informationer på kassen, hvor den åbnes, så brugerens øjne får svært ved at undgå at fange de mest oplagte advarsler.

GoPro’s emballage fungerer også som opbevaringstaske.

Emballagen kan dertil også anvendes til opbevaring efter brug, eller når det ikke er i anvendelse. Er der f.eks. tale om et måleapparat, hvor en dedikeret kuffert eller etui ikke er inden for rammen, så vil det være smart at designe emballagen således let kan bruges til dette, og med behørig mærkning på samtlige sider, så det er nem at se hvad der er i kassen, når den er smidt op på reolen.

5 – Brand identitet og differentiering

Emballagen desuden er ofte den første fysiske kontakt, forbrugerne har med et produkt. Det afspejler brandets identitet og værdier. For elektronik, som jo ofte er teknologiske nyskabende produkter, kan emballagen således også formidle innovation og kreativitet. Emballagen hjælper med andre ord til at træde ud i mængden af produkter, uanset om det er B2C eller B2B.

6 Omkostningseffektivitet

Kan produktet effektivt pakkes til bulk-shipping?

Emballage handler ikke kun om æstetik; det påvirker også forsendelsesomkostningerne. Effektiv, pladsbesparende emballage reducerer den samlede vægt og størrelse, hvilket fører til lavere forsendelsesgebyrer. Derudover hjælper brugen af ​​omkostningseffektive materialer uden at gå på kompromis med kvaliteten virksomheder med at forblive konkurrencedygtige, samtidig med at kunderne får den bedste værdi.

Som konklusion går emballagen langt ud over en simpel æske eller indpakning. Det spiller en nøglerolle i at beskytte din investering, sikre miljøansvar, levere en overlegen kundeoplevelse og styrke brandidentiteten.

Såfremt du måtte have spørgsmål eller kommentarer til denne artikel, eller du måtte have brug for hjælp i forbindelse med konstruktion og design af produktemballagen, eller interesse for andre af vores services, så kontakt mig på as@circleconsult.dk

mvh

Andreas Sørensen, CTO