STILLINGER

Finance Controller (fuldtid /deltid / studenterjob)

Vi er i pæn vækst, og udfordres af et behov for bedre kontrol med udgifterne knyttet til hvert projekt,  R&D-udgifter på interne projekter, drift, marketingomkostninger m.v.

Med andre ord er vi nødt til at være i stand til at indstille virksomheden til det næste niveau ved at have fingeren på pulsen og vide, hvor vi tjener meget, hvor vi tjener mindre. Vi har også brug for smartere procedurer vedrørende rapportering af udgifter til projekterne for at spare både tid og penge, således at vi hver især kan fokusere på vores kernekompetencer, ikke mindst således at ledelsesteamet aflastes.

Arbejdet vil omfatte:

  • Forbedre metoder til at håndtere projektudgifter, så hvert projekt kan benchmarkes
  • Undersøgelse af bedre måder til tidsrapportering, potentielt integration med e-conomic
  • Aktivering af projektmodulet i e-conomic
  • Generelle rapporteringsskabeloner til intern regnskabsrapport for medarbejdere på statusmøde såvel som bestyrelsen
  • afhængig af hvad tiden rækker til, så vil assistance med salg og marketing også kunne indgå.

For yderligere information, Kontakt Lauge Rønnow, lr@circleconsult.dk

Uopfordrede ansøgninger

Vi søger løbende ingeniører, så du er velkommen til at sende en uopfordret ansøgning til job@circleconsult.dk
Grundlæggende skal det siges, at vi stiller store krav til vores kandidater, de skal være blandt de absolut bedste, men ikke nødvendigvis de mest erfarne. Så er du gjort af det rette stof, så send os endelig en uopfordret ansøgning samt CV, eksamensbeviser, karakterblad, m.v., så vi hurtigt og effektivt kan danne os et billede af, om du og Circle Consult passer til hinanden!

Eksamensprojekt/praktik

Søger du en praktikplads eller eksamensprojekt, så udfyld vores lille formular, og beskriv dine kompetencer og ideer! Vi har flere udfordrende og spændende projekter på tegnebrættet, bl.a. inden for:

  • Switch mode power supplies
  • Stærkstrømsteknik
  • Trådløs kommunikation
  • Windows programmering
  • Mobile App programmering
  • Embedded programmering

Vi forventer du er/har

  • Blandt de bedste i din årgang
  • Viden og gerne erfaring med nogle af ovenstående emner
  • Et personligt drive, er ansvarsbevidst og arbejdsom
  • Et åbent sind og godt humør.

Vi kan tilbyde:

  • En arbejdsplads med stor dynamik og godt sammenhold
  • En afslappet atmosfære med plads til den enkeltes behov og ønsker
  • Faglig og personlig udvikling i en internationalt orienteret virksomhed
  • En høj karakter! Vores studerende ligger altid i toppen!

Ønskes yderligere oplysninger er du meget velkommen til at kontakte Lauge Rønnow på 45 56 10 56, eller send venligst din ansøgning samt CV, eksamensbeviser, karakterblad, m.v. til job@circleconsult.dk